|
Velkommen til Snøvsen
En privat dagplejeordning for børn i alderen 0-3 år. Vi er en forældrestyret pasningsordning i henhold til lov om social service §11. Dvs. vi har en samarbejdsaftale med Vesthimmerlands Kommune, hvorfra vi får et årligt tilskud, som vi selv administrerer.
Vi er normeret til 15 børn — der er dog mulighed for tilskud op til 18 børn, hvilket selvfølgelig kræver ekstra personale.
Visiteringen skal foregå gennem Vesthimmerlands Kommunes Centrale Pladsanvisning, som tillige fører tilsyn med puljeordningen, og giver pædagogisk bistand ved behov.
Puljeordningen Snøvsen Bjørnsholmvej 130, Overlade 9670 Løgstør
11 gode grunde til at vælge puljeordningen Snøvsen:
· Fleksible åbningstider mellem 6.00 og 18.00 (fredag til 17.00)
· Dit barn skal aldrig i gæstepleje.
· Flere børn på samme alder.
· Flere aktiviteter og ture ud af huset, relateret til det enkelte barns alder og behov.
· Gode indendørsfaciliteter og ny legeplads.
· Barnet er vant til at begå sig i større grupper, og er derfor bedre rustet til at starte i børnehave.
· Da puljeordningen er forældrestyret, har du mulighed for, at præge dit barns hverdag.
· Medarbejderne har større mulighed for, at inspirere hinanden.
· Vi råder over 2 halvdagspladser (24 timer).
· Der føres tilsyn fra Vesthimmerlands Kommune
· Alle medarbejdere har været på hygiejnekursus og vi har et godkendt køkken.

|